Kategoriarkiv: Min familie

Min søster skal flytte hjemmefra

hej…
Mig og mine storebrødre er bare så ked af at min elskede tvillingesøster (Lily) på 13 år (som har asperger og bulimi) skal på et bosted:(
jeg kommer bare til at savne hende SÅ meget vi har altid holdt sammen og boet sammen.
Alle hjemme hos os er kede af det…
Må man gerne besøge sin søster når hun bor der?
Jeg har tænkt mig at give hende en lille gave, så hun ikk savner mig så meget, hva tror du hun vil blive glad for?
Undskyld hvis mit brev er lidt rodet….
Hilsen Lillian

Fra hjem til galehus

Hejsa .
Jeg har en lillebror på 8 år, som har autisme .
Jeg sys, at det er rigtig irriterende, for vores nabo, en pige på 6 år, griner ad min lillebror, hver gang, han f.eks synger el. lign. min lillebror har en super god hukommelse, og husker hver en replik, fra nogle bestemte film 🙂
Jeg er også ked af det tit, fordi min bedste veninde har en storebror og storesøster (Normale), og det er bare familieidyl ..
så kommer man hjem til en lillebror der er sur, pga. computeren er gået ned eller lign.
Fra et stille og roligt hus, til et galehus .. Fedt ..
Jeg er også panisk angst, for at han kaster op. Jeg ved ik hvorfor .
Men det er bare hver gang vi skal sove, så begynder jeg at græde, og sover ik før langt ud på natten . Jeg er ved at få nervøse sammenbrud .. Mine forældre sover ovenpå, og vi nedenunder.
Min lille bror går op til min mor og far, om natten, og han skal forbi mit værelse på vejen.
Så er bange for at han kaster op der ! :(Og jeg sover tit hjemme hos mine venner pga. dét!!!
Hilsen en 12- årig pige :()

Kan min bror hjælpe til min mors fødselsdag?

Hej
Jeg håber det er den rigtig mailadresse jeg skrive til, med mit spørgsmål.
Jeg er en pige på 18 år som har en lillebror på 12 som har autisme. Jeg ved ikke helt hvad hans diagnose hedder men mener det er atypisk Asperger Syndrom, og noget med højre hemisfer. han går på en special skole, men er den bedste fungerende og han bruger ikke nogen specielle “værktøjer” her hjemme som fx billeder eller tavle.

Grunden til at jeg skriver er at min mor, her d. 1 oktober fylder 40 og skal holde stor fest for 60-70 mennesker. hun glæder sig helt enormt og ser virkelig frem til den fest. Jeg vil rigtig gerne lave noget til hende sammen med mine søskende (jeg har også en lillesøster på 9 år).

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal finde på, for jeg vil heller ikke “udsætte” hverken min lillebror eller min mor for en situation som han ikke kan overskue – her tænker jeg på hvis vi skulle holde en slags tale for hende eller noget andet i den stil. så tænkte jeg om du måske havde en ide til hvad jeg kunne finde på. eller om du har et forslag til hvordan jeg skal guide eller hjælpe min lillebror igennem en eventuelt tale. en bestemt strategi eller plan.

Jeg vil virkelig gerne lave noget til min mor – for hun fortjener det virkelig! og jeg ved hvor glad hun vil blive hvis vi alle 3 kunne lave noget sammen. jeg er også overbevist om at vi kan det – men jeg har brug for nogen råd om hvordan jeg kan få involveret min lillebror i det.

Jeg ved godt at jeg ikke kan forvente alt for meget af ham, men igen hvis du har nogen forslag til hvad jeg kan finde på, og måske noget vejledning om hvordan jeg kan gøre det nemt for ham.

Håber du kan hjælpe mig, selvom du ikke kende min lillebror og hans historie.
Venlig Hilsen
Naja
ps. jeg synes at en chat vil være rigtig god! jeg er måske selv ved at være for gammel til hjemmesiden – men jeg ved at det var noget jeg ville have haft meget glad af som mindre!

Min søster og min mor skændes!

Jeg er en kvinde på 21. For nogle få år siden (2-3 år)fik min lillesøster på 15-16 år konstateret asperger syndrom. Min mor blev meget overrasket over dette, men var glad for endelig at vide, hvorfor hun havde haft så mange problemer med min søster i opvæksten. For et års tid siden blev mine forældre skilt. Min far tog helt afstand fra min mor og dermed også fra min lillesøster, der bor hos vores mor. Få måneder før, var jeg flyttet sammen med min kæreste i samme boligselskab som både min far og min mor. Min søster var hermed alene med min mor. De kommer rigtig ofte op at skændes og det har meget at gøre med, at min mor ikke kan få min søster til at gøre noget som helst. Hun vil ikke ryde op, hun vil ikke gøre rent, hun vil ikke hjælpe med mad og lige for tiden er hun under kontanthjælp hos kommunen, der har sat hende i et specielt forløb, hvor hun bare skal i praktik og ikke søge job. Jeg kan virkelig godt forstå at min mor bliver så frustreret, specielt nu da min søster er 18 og al hjælpen fra det offentlige og fra min far ligesom er forsvundet. Jeg forstår på den anden side også min søster, da jeg selv har følt, at der bare ikke var overskud til noget og alt bare stressede en. Dertil er min søster også blevet drillet ekstremt meget i skolen og er altid bange for at andre bagtaler hende. Jeg vil virkelig gerne hjælpe både min mor og min søster, men det er svært, når deres følelser modsiger sig hinanden. Jeg har prøvet at snakke med dem om det, men så begynder det at køre ud i skænderier og en grædende søster. Hvad skal jeg gøre?
Mvh.
Anne-Charlotte, 21 år

Mine forældre vil have en normal familie

Hvad gør man?
Min bror sidder aldrig stille når vi spiser eller ser tv han rejser sig og fægter med sit sværd, min far og mor lader som ingenting og det er ret irriterende når vi skal ha en hyggelig aften.han kan heller ikke gå på wc min far og mor skal sige det til ham og de tørrer ham også og han er 8 år det er som om de vil ha en normal familie og
de siger heller ikke noget til andre om hans problemer.
Hilsen B

Min lillesøster & mig

Hej,
ja hvor skal jeg begynde…
I børnehaven og videre i skolen, kunne min mor se at der var noget anderledes ved lillesøster.
Senere skrev mor alt det der var anderledes ved Isabella ned og tog det med ned til lægen. Efter at have kigget på det, sagde han:” Jeg kan ikke give en diagnose når jeg ikke har Isabella foran mig, men det lyder som en gren inden for Autisme
Senere har mor fortalt mig at da mig og Isabella var små, kunne Isabella finde på at prikke mig i øjnene, ikke fordi hun var vred på mig. Senere bed hun mig når hun blev vred på mig. Jeg bliver så frustreret når hun opfører sig mærkeligt eller bliver vred uden grund. Hun er utrolig intelligent og ved godt selv at hun er anderledes
Nu hvor hun er 14 og jeg er 16, er det ikke blevet nemmere… Hun er virkelig svær at være sammen med, hun er inde på sit værelse hele tiden og kommer kun ud når vi skal spise eller hun skal på toilet. Hvis man kommer til hendes dør er det sjældent at hun er glad for at se én og hun bliver meget nemt sur. En forkert bevægelse og hun smider én ud derfra.
Når vi har det godt sammen, så går det rigtig godt. Jeg bliver så irriteret på hende når hun ikke forstår hvorfor jeg reagere som jeg gør. Og jeg føler mig snydt, snydt for den fantastiske søster jeg kunne have haft… Og derfor føler jeg mog som et dårligt menneske. Jeg elsker hende utrolig højt og jeg ved ikke hvad jeg ville gøre uden hende, men det er bare så svært!
Jeg føler at det er uretfærdigt for mig, fordi det altid er mig der skal undvære eller undskylde. Hvis hun er sur er det mig der skal sige undskyld for ellers bliver der bare endnu mere ballade.
I mit hjerte kan jeg ikke få hende til at være anderledes end mig, for mig er hun en helt almindelig person, som opfører sig mærkeligt og derfor bliver jeg så skuffet hver gang hun gør noget der for mig tilbage til virkeligheden
Der var en periode hvor jeg fik en mindre depression pga af hende, og jeg nåede til det stadige hvor jeg legede med tanken om ikke at være her mere, men det ville jeg ikke kunne gøre mod min familie og jeg har det også bedre nu.
Det er virkelig svært for mig for jeg føler at hun kunne så meget med sit liv hvis hun bare ville, men jeg ved jo godt at hun ikke kan.
Hvor må det være forfærdeligt at være hende…
Jeg ved ikke om der så meget er et spørgsmål i alt dette, men jeg havde virkelig brug for at sige alt dette her til nogen og jeg håber med forventning et svar fra dig.
Mvh Rebecca, 16 år

Alle er kede af det hjemme

Hej,
Har en bror med asperger syndrom.
Veldig ofte er det vondt å være hjemme. Jeg vil ikke hjem, og så ofte jeg kan er jeg med andre venner hjem etter skolen. Vennene mine forstår ikke at det kan være så ille at han kan ha enhjerneskade. For de vet ikke hvordan det er. De sammenligner også sine søsken med min bror. Da blir jeg veldig lei meg. Jeg gråter hver dag på grunn av han. Pappa blir veldig fort sinna og han og broren min krangler veldig ofte. De slåss ordentlig. Det er trist. Mamma har lettere for å forstå at det er vanskelig for broren min. Jeg må også trøste mamma en del fordi hun gråter og fordi hun blir bedre når jeg trøster henne. Jeg vil gjerne forklare vennene mine på en ikke så kjempelang forklaring at det er vanskelig hjemme.