Hejsa .
Jeg har en lillebror på 8 år, som har autisme .
Jeg sys, at det er rigtig irriterende, for vores nabo, en pige på 6 år, griner ad min lillebror, hver gang, han f.eks synger el. lign. min lillebror har en super god hukommelse, og husker hver en replik, fra nogle bestemte film 🙂
Jeg er også ked af det tit, fordi min bedste veninde har en storebror og storesøster (Normale), og det er bare familieidyl ..
så kommer man hjem til en lillebror der er sur, pga. computeren er gået ned eller lign.
Fra et stille og roligt hus, til et galehus .. Fedt ..
Jeg er også panisk angst, for at han kaster op. Jeg ved ik hvorfor .
Men det er bare hver gang vi skal sove, så begynder jeg at græde, og sover ik før langt ud på natten . Jeg er ved at få nervøse sammenbrud .. Mine forældre sover ovenpå, og vi nedenunder.
Min lille bror går op til min mor og far, om natten, og han skal forbi mit værelse på vejen.
Så er bange for at han kaster op der ! :(Og jeg sover tit hjemme hos mine venner pga. dét!!!
Hilsen en 12- årig pige :()
— For dig der har en søskende med autisme
Kære 12 årige
Tak for dit brev jeg kan godt høre at der er mange ting,der bekymrer dig, godt du har tænkt på at skrive her ind. Det med at nogen griner af ens søskende med autisme det er der nok rigtig mange søskende der kan nikke genkendende til. Dem der griner er tit ikke så gamle og de ved måske ikke rigtig hvad der er galt med din lillebror og ved nok heller ikke at du bliver ked af det, hun synes måske bare det ser sjovt ud. Måske kunne det være en ide at få dine forældre til at fortælle jeres naboer om din lillebror og hans autisme.
Jeg kan godt forstå du somme tider bliver ked af det, når du ser hvordan dine venindes familieliv. Det lyder meget hårdt for dig ,at du sover så sent og ligger og er så bekymret om natten.Jeg håber også for dig, at der findes en voksen enten i din familie eller på skolen, som du kan snakke med. jeg tror det er vigtigt, at I (din mor, far og dig) finder en voksen, som du kan bruge til at tale med, så du kan få luft for alt den bekymring du har. Det kan ofte være svært at fortælle til sine forældre, men måske du kunne finde en anden voksen, der har tid til dig, og som du stoler på.
Håber du fik svar og ellers må du skrive igen. Held og lykke.
Kh. Vibe