Min søster river tit mine tegninger i stykker eller laver kruseduller på dem og når jeg siger stop bliver hun ved og så bliver jeg sur og skælder hende ud, så begynder hun at græde, så kommer min mor og far og så får jeg skældud.
HVAD SKAL JEG GØRE!!!!!!!!!!?????????????
Oline
Hej Oline
Tak for dt brev.
Det du skriver om, tror jeg rigtig mange kender, altså man føler sig uretfærdigt behandlet og det er den forkerte der får skæld ud nemlig dig. Jeg synes, du skal vise dine forældre det her brev. Hvis du ikke har lyst til det, så synes jeg du en dag, du ikke skændes med din søster, skal fortælle dine forældre det du skriver til mig, så de kan høre hvad der egentlig sker. Hvis det alligevel sker vil jeg tage mine tegninger og fjerne mig fra det sted hvor din søster er og jeg ville kalde på mine forældre, så snart hun begynder at ødelægge dine tegninger. Jeg tror du er nødt til at have dine forældre med til at hjælpe dig. De skal nemlig hjælpe din søster til at lave nogle fornuftige ting i stedet for at drille dig og hjælpe med at forstå ordet stop.
Held og lykke med det, skriv igen hvis det ikke hjælper.
Mange hilsner Vibe