Hej
Jeg har en storebror på 17, som er autist. Han er meget barnlig, og hvis han ikke får sin vilje, begynder han at provokere ved at slå prutter og bøvse mens min mor, far og jeg hører på det. Det er rigtig irriterende, og næsten ikke til at holde ud, for vi skændes tit, og er ofte i perioder rigtig sure på hinanden.
En af grundene til det er, når han er provokerende, for så bliver vi uenige om, hvad vi skal gøre for at få ham til at stoppe.
Min storebror er meget afhængig af vores kat. Han vil hele tiden være sammen med den, for at ae og lege med den, men ofte også for at irritere den. Han er også meget afhængig af min fars bærbare computer, for om aftenen sidder han altid alene med computeren nede i vores pejsestue.
Når han leger med katten går det nogen gange så galt, at han smadrer vaser eller lignende fordi han jagter kattet gennem huset, og det bliver mine forældre rigtig sure over, og så tar de enten computeren eller katten fra ham, og så bliver han skide provokerende, og så er vi jo nødt til at gi ham katten igen, men så begynder det hele jo bare forfra, hvis i forstår.
Så jeg vil bare spørge hvad vi skal gøre for at han holder op med at provokere og være dum over for os andre, evt. uden at vi er nødt til at ta alt fra ham ???
Jeg håber meget at høre fra jer.
Hilsen Maria 13 år.
Kære Maria
Det er da også noget af et problem I står i. Umiddelbart tænker jeg, at dig og dine forældre er kørt lidt fast i forhold til din bror. Med det mener jeg, at I har prøvet alt, men han stadig ikke helt forstår, hvad han gør ved jer når han provokere, og hvordan man skal behandle en kat (der jo ikke er et legetøj men et levende væsen).
Jeg tror faktisk, at I kunne have brug for noget hjælp udefra, eks. en konsulent, der ved noget om autisme eller en psykolog, der kan tale med din bror.
Det der er vigtigt i forhold til din historie er jo, at din bror nok ikke tænker over, hvad han gør ved andre følelsesmæssigt, når han provokerer som han gør eller, hvordan han kan gøre tingene anderledes. Dette gælder for mange mennesker med autisme, der næsten kan blive låst fast i, at gøre tingene på én bestemt måde og ikke kan tænke nye strategier ind i deres planer.
Jeg tror han har brug for at tale med en, der ikke er dig eller din mor og far. En der kan hjælpe ham til at gøre tingene anderledes.
Hvis I har en sagsbehandler (det ved dine forældre sikkert mere om), kan dine forældre tale med hende/ham om psykologhjælp. Hvis I er i tvivl kan I ringe til Center for Autismes rådgivningslinje, der er åben hver tirsdag fra 13-14 på tlf. 4498 2355. Her kan de hjælper jer til, hvordan I søger om hjælp udefra.
Held og lykke med det!