Hvordan skal jeg hjælpe min lillesøster?

Hej.
Min bonus søster fik konstateret autisme for 4 måneder siden, hun er 8 år og jeg er 15…❤️ Hun er en fantastisk bonus lillesøster, men hun har svært ved rigtig mange ting. Fx. så har hun svært ved at spørge andre om hun må være med i deres leg, hun har svært ved når jeg afviser hende, og når hun får et nej.❤️ Hun søger for det meste hjælp ved mig, men hun har svært ved det. Hun er også ked af at gå i skole, fordi de driller hende og de ikke tror hun fx. selv kan gå på toilettet. Men det kan hun jo sagtens… Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende.?✌ ️

En tanke om "Hvordan skal jeg hjælpe min lillesøster?"

  1. Mie

    Kære Emma.
    Det lyder for mig som om du er en virkelig god og hjælpsom storesøster, og der er ingen tvivl om, at din lillesøster er heldig at have en støtte i dig.
    Jeg synes dog det er vigtigt at du husker, at du ikke skal påtage dig alt. Du er hendes søster og mere skal du ikke forvente af dig selv. Netop derfor er det vigtigt at du tør sige nej til hende, selvom du ved at det skuffer hende.
    For nogle kan det være meget svært og grænseoverskridende at spørge om hjælp, fordi det kan være svært at få et nej, men din søster skal lære, at det er okay at få et nej engang imellem, og at det ikke betyder, at du ikke vil være sammen med hende igen lidt senere. Du kan måske prøve at fortælle hende, at du har travlt lige nu, men at du om fx 3 timer har tid igen. Det kan godt være lidt svært for en autist at forstå, hvis man siger ”jeg kan godt lege sammen senere”, for de forstår ikke hvor lang tid, ”senere” er. Så mit råd er, at du mærker på dig selv, om du har lyst til at lege med hende senere, og du så siger at fx kl 16 er du klar igen.
    Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du hører at din bonus søster bliver drillet i skolen, men der må hun huske at tage fat i en voksen, som kan hjælpe hende. Hvis du har oplevet, at hun bliver drillet, så kan du også tale med jeres forældre. Måske kan dine forældre bede om et møde med din søsters lærer, som kan tale med resten af klassen om, at hendes diagnose altså ikke påvirker hende på den måde, som børnene åbenbart tror, og at det i hvert fald ikke er okay at drille!
    Held og lykke med det.
    Mange hilsner fra Mie.
    (jeg er selv søskende til en voksen bror med autisme og er begyndt en gang imellem at besvare breve i brevkassen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.