Hej
Jeg har nogle spørgsmål til jer…jeg hedder Alex og
er ni år min familie består af far og mor og Andreas på 11 år som er infantil autist….
Vi er lige flyttet 🙂
vi alle troede at det ville blive rigtig godt men øv alle de andre børn er ikke særlig søde ved min bror,de siger til ham at de vil ikke lege med ham fordi han er autist og deres forældre vil ikke have at Andreas kommer ind i deres haver….det er ikke særlig rart,selvfølgelig kan Andreas være iriterne engang imellem…men han kan jo ikke gøre for det………det er ret svært..hvad gør man???
Mange hilsner fra
Alex i Hvalsø
Kære Alex
Æv… Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært. Desværre er det ikke altid sådan, at folk er søde og nysgerrige, når de møder nogen, der er anderledes end dem selv. Mange mennesker bliver bange og usikre, når de skal være sammen med personer, der gør ting på en anderledes måde – som er specielle. Det gælder både børn og voksne. Så vil de hellere lade som ingenting eller ikke have noget med dem at gøre.
Du skal vide, at det ikke er dig og din familie, der gør noget forkert, men de andre der er ubetænksomme og uvidende og som derfor gør noget dumt, der gør dig ked af det.
Problemet er, at der nok ikke er så meget, du kan gøre lige nu! Det er vigtigt, at du finder venner, også selv om din bror har svært ved det. Jeg tror, at når de nye børn i området lærer dig bedre at kende, vil de være mindre bange for din bror. Hen ad vejen vil de nok begynde at forstå din bror bedre og så acceptere ham.
Indtil da må du gå ud og lege, og din mor og far må underholde din bror så længe. Mens du leger med de nye børn, har du så chancen til at fortælle om din bror – f.eks. hvis nogen spørger til ham. Du kan fortælle lidt om, hvad han fejler, hvad han er god til og hvad han har svært ved. Håber at det kan hjælpe!
Hvis andre kender til det Alex har prøvet, må de meget gerne skrive ind og fortælle, hvad de gjorde.